En frimurer fortæller
Overordnet set handler frimureri om at ville udvikle sig selv og om en søgen efter noget, der er større end en selv. Frimureriet har nogle faste værktøjer og traditioner, men vi har ikke noget facit på, hvordan du skal gøre, og hvad du skal tænke. Du får ikke nogen opskrift på "hvad der er det rigtige liv", men bliver nødt til at tænke og føle efter i dig selv.
Frimurerne har en række hemmelige ritualer, som vi udfører, hver gang vi er sammen. Et nyt medlem aflægger tavshedsløfte om, at hun aldrig vil fortælle om det til andre, heller ikke den dag, hun ikke længere selv er medlem. Men hvorfor skal det være så hemmeligt?
"Jeg må ikke fortælle, hvilke ritualer, det er vi bruger. Det skyldes især, at det for nye medlemmer meget handler om at opleve ritualerne på egen krop, og den oplevelse kan blive mindre, hvis man har læst om alt det, der sker, inden", siger en søster, men løfter alligevel en flig af det, der foregår bag de aflåste døre:
"Vi har et fast åbnings- og luknings-ritual, hvor vi blandt andet tænder lys, hører musik og siger nogle bestemte ting. Det er med til at sætte en meditativ stemning og til at åbne en port ind til sindet. Folk opfatter det meget forskelligt, men for mig minder det om andagt og ydmyghed."
Efter logemødet deler søstrene et let måltid, og vi taler om aftenens forløb samt om løst og fast.
"Frimureriet er for mig en blanding af meditation, åndelige oplevelser og en erkendelse gennem en tankerække, af hvem jeg er", forklarer søsteren.
Søsteren fortæller, at en af reglerne for et nyt medlem er, at hun ikke må sige noget det første år under ritualerne. I stedet skal medlemmet blot sidde og suge til sig. Og hun erkender også, at det kan være en af grundene til, at det langt fra er alle, der, som hun selv, bliver hængende som medlem af logen i næsten 20 år.
Når du ikke må sige noget, bliver følelserne inde i kroppen. Man får ikke noget ud, og det betyder, at du kommer til at "møde dig selv" i den stilhed, der er under riutalet. Du kommer også til at møde de dele af dig selv, du ikke bryder dig om. Jeg tror, der er mange, der har meldt sig ud igen, fordi de ikke var klar til netop sådan et møde, siger hun".
En anden søster:
"Jeg søgte om optagelse i Freja, fordi jeg synes, at livet består af andet og mere end jagten på materielle goder. Jeg ledte derfor efter et fællesskab, hvor jeg kunne udforske de mere åndelige og sjælelige sider af tilværelsen. Samtidig var jeg også tiltrukket af, at Freja er et forpligtende fællessskab, da jeg netop gerne ville have et mere vedvarende tilhørsforhold, end man får via f.eks. et kursus.
Har Freja så levet op til mine forventninger? Hertil kan jeg svare et klart og rungende "ja". Freja har ikke bare levet op til mine forvenninger, Freja har på alle mulige måder overgået mine forventninger, men det har også krævet en masse arbejde og stort engagement at nå dertil. Frimureriet har først og fremmest givet mig anledning til at arbejde med en række filosofiske og symbolske emner, som har givet mig viden og indsigt. Herudover er der i frimureriet og Freja en masse praktisk arbejde med at afvikle ritualerne og planlægge logemøderne. At være med til at afvikle ritualerne har til tider været en personlig udfordring for mig, men samtidig har det også været med til at give en yderligere forståelse af ritualerne og symbolerne. Planlægningen af logemøderne er for mig at tage del i ansvaret med at få logen til at fungere rent praktisk.
Personligt har jeg altså haft et stort udbytte af frimureriet og Freja, og så er jeg kun lige kommet i gang. Jo længere tid jeg er med, jo mere finder jeg ud af, hvor lidt jeg ved. Så jeg regner med, at frimureriet i Freja skal være en del af mit liv i lang tid fremover".
En tredje søster:
"Før jeg blev frimurer, var mit kendskab til frimureriet meget begrænset, og jeg havde kun en vag fornemmelse af, hvad frimureriet er og hvad frimureriet står for.
Jeg forestillede mig frimureriet som en slags forpligtende fællesskab, hvor medlemmerne arbejder til gavn for alle mennesker. Jeg ansøgte om optagelse, fordi jeg ønskede at blive en del af et sådant fællesskab i håb om både fælles og personlig udvikling.
Beslutningen om at blive frimurer er den bedste beslutning, jeg har truffet i mange, mange år. Ritualerne ved logemøderne er altid en stemningsfuld oplevelse. Frimureriet har givet mig mulighed for indlevelse, udlevelse og oplevelse samt refleksion, erkendelse og selvudvikling."